Livsstil

Blomsterbergs kardemommesnegle

Sværhedsgrad
Let
Personer
30
Tid
90 min + 30 min

Tilberedning

  1. KARDEMOMMEREMONCE: Pisk det bløde smør, sukker og kardemomme luftigt sammen med en håndmikser.
  2. DEJ: Smuldr gæren i skålen til røremaskinen. Kom mælk, æg, fire femtedele af melet, sukker og vaniljesukker op i, og ælt det godt sammen i fem minutter ved middel hastighed med en dejkrog. Tilføj saltet og det bløde smør samt lidt af det resterende mel. Ælt videre i seks til otte minutter. Tilsæt kun mere mel, hvis det er nødvendigt. Dejen skal være rimelig fast men stadig glat og smidig.
  3. Juster bagerammen til din bageplades fulde størrelse, og læg den på et stort stykke folie på bagepladen. Fold folien op om rammens yderkant. Smør formens inderside og foliebunden jævnt med bagespray eller olie.
  4. Læg dejen på et meldrysset bord, og lad den hvile 15 minutter, til den er smidig til at rulle ud.
  5. Rul dejen ud til en skarp firkant, der er 65 centimeter i længde og 45 centimeter i højden på et let meldrysset bord. Smør remonce på med en knækpalet, og tril sammen til en stram, lang "roulade" – oppefra og ind mod dig selv. Lad "rouladen" hvile et par minutter, inden den strækkes forsigtigt, så den bliver én meter lang. Skær den herefter straks i 30 lige tykke skiver med en skarp, savtakket kniv. Fold snippen ind under hver snegl, og læg dem alle i den smurte form.
  6. Lad sneglene hæve lunt og tildækket i 30 til 45 minutter. Rør ægget godt med salt og en smule vand, og pensl alle de hævede kardemommesnegle forsigtigt.
  7. Drys med kardemommedrysset, og bag sneglekagen i en 180 grader varm ovn, til den er gennembagt og gylden. Den skal have omkring 30 til 35 minutter alt efter ovn.