Bøffer med ovnfritter, béarnaise, bagte tomater og hvidløgsconfit

16x9
Bøffer med ovnfritter, béarnaise, bagte tomater og hvidløgsconfit. Foto: TV 2 / Go' morgen Danmark
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
30 min + 60 min

Tilberedning

  1. SÅDAN FÅR DU PERFEKTE BØFFER: Køb bøffer som ikke er for tynde.
  2. Kød bør have stuetemperatur, før det steges.
  3. Krydr bøfferne med salt og peber.
  4. Brug en brandvarm pande eller grill, så kødet steger og ikke koger
  5. Steg i olie i starten og tilsæt evt. 1 spsk. smør til sidst (hvis der steges på pande, som bruser godt op om bøffen).
  6. Brug ikke for meget olie.
  7. Skru ned, når kødet har fået stegeskorpe.
  8. Ved særligt tykke bøffer (over 4 -5cm) kan de med fordel steges færdige i ovnen efter bruning på pande.
  9. BAGTE TOMATER: Halvér tomaterne drys med lidt salt, peber og sukker.
  10. Bland olivenolie, persille og hvidløg sammen, og kom det på skærefladen af tomaten. Sæt tomaterne i et ildfast fad og bag ved ca. 200 C. i ca. 20 min.
  11. HVIDLØGSCONFIT: Bræk hvidløg i stykker, så fedende er skilt med skrællen på. Kom i en gryde dækket med olivenolie sammen med lidt salt og rosmarin.
  12. Lad hvidløgene simre ved MEGET svag varme i olien, til de er møre. Pas på de ikke bliver mørke. Kan holde sig i olien på køl i meget lang tid.
  13. BÉARNAISESAUCE: Smelt smørret og sæt til side, så vallen skiller fra og ligger på bunden – her skal du kun bruge smør fedtet.
  14. Kom eddike i en gryde. Lun op under svag varme.
  15. Når eddike er lidt varmere end stuetemperatur, kommes æggeblommerne i. Pisk nu på livet løs over svag varme. Hold hele tiden øje med bunden af gryden - hvis ægget sætter sig, er det for varmt. Tag til side, og pisk til det er kølet lidt af. Fortsæt med piskningen til alle luftbobler er ude af saucen, og den er begyndt at tykne.
  16. Kom det afklarede smør i lidt efter lidt. Hvis saucen bliver for tyk, kan den spædes med lidt kødsaft eller vand.
  17. Smag til med lidt salt, peber og lidt tabasco... Og en håndfuld friskhakket estragon.
  18. GROVE OVNFRITTER: Kom kartoflerne i en skål. Vend dem med olie, salt, peber og krydderurter.
  19. Hæld Kartoflerne på en bradepande med bagepapir og sæt i forvarmet ovn ved 200 C. i ca. 40 min. Det er vigtigt, at fritterne ligger fladt og fordelt på pladen, så de kan steges sprøde. Skru evt. op for ovnen til 225 C. i 10 min., til fritterne er gyldne.
  20. VINAIGRETTE: Sennep, salt, eddike og honning røres sammen.
  21. Tilsæt olie lidt ad gangen til homogen masse.
  22. Tilsæt evt. en anelse vand, hvis vinaigretten ønskes lidt tyndere.
  23. Serveres med grøn salat med skalotteløg, purløg og vinaigretten ovenpå.