Braiserede artiskokker med creme fraiche og couscoussalat

16x9
Braiserede artiskokker med creme fraiche og couscoussalat. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
20 min + 60 min

Tilberedning

  1. BRAISEREDE ARTISKOKKER: Lav en skål med kold vand, og kom saft fra en citron i vandet.
  2. Brug en skarp kniv, og skær den øverste tredjedel af artiskokken. Brug en lille kniv, og fjern bladene. (Du kan også fjerne bladene ved at skære rundt om artiskokken med en skarp kniv. Bare pas på ikke at skære ind i det midterste af artiskokken).
  3. Kom artiskokkerne i citronvandet, så de ikke oxiderer.
  4. Skær artiskokker, kartofler, peberfrugt og skalotteløg i ønskede stykker, og kom dem i et ildfast fad.
  5. Kom skallen fra en citron hen over grøntsagerne sammen med fire fed hakket hvidløg.
  6. De resterende ingredienser, rosmarin, timian, korianderfrø, chili, olivenolie, fond og hvidvin, kommes i fadet.
  7. Kom salt og sort peber på toppen.
  8. Vend tingene godt sammen, og dæk fadet til med stanniol.
  9. Kom det ildfaste fad i en forvarmet ovn på 180 grader i 30 minutter.
  10. Efter 30 minutter tages stanniolen af fadet, og giv derefter retten yderligere 20 minutter i ovnen.
  11. CREME FRAICHE MED PERSILLE: Kom creme fraiche i en lille gryde sammen med revet parmesan, citronskal og hakket persille.
  12. Varm gryden op stille og roligt, til parmesanen er smeltet.
  13. Tag gryden af varmen ,og lad den stå ved stuetemperatur.
  14. COUSCOUS: Følg vejledning på posen.
  15. Skær abrikoserne ud i mindre stykker.
  16. Skær granatæblet over på midten. Frigør granatæblekerner fra granatæblet ved at banke på ydersiden af skallen med en ske. Sørg for at have en skål under.
  17. ANRETNING: Kom couscous i en dyb tallerken oven på de braiserede artiskokker, creme fraiche med persille, granatæblekerner og tørrede abrikoser.