Brownie med hindbær og chokoladekrøl

16x9
Annemette Voss Fridthjofs brownie med hindbær og chokoladekrøl. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
10
Tid
75 min + 35 min

Tilberedning

  1. BROWNIE: Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Pisk æg, sukker, brun farin, vaniljesukker og mel grundigt sammen i en skål. Pisk et par minutter for fuld kraft. Det virker måske mærkeligt, at du skal piske melet med, men det giver god mening, da det er med til at udvikle sejhed i brownien.
  3. Tilsæt salt. Smelt smørret i en lille gryde ved lav varme, og tag gryden af blusset.
  4. Hak den mørke chokolade, og rør den ud i smørret til en ensartet chokolademasse. Tilsæt chokoladesmørret til dejen i en jævn stråle, og vend det sammen.
  5. Hæld dejen i en springform med en diameter på ca. 23 cm, der er beklædt med bagepapir på sider og bund.
  6. Hak den lyse chokolade groft, og drys den ud over kagens overflade.
  7. Bag kagen i den varme ovn i 32-35 minutter. Lad kagen hvile i formen – mindst fire-fem timer og meget gerne natten over i køleskab. Den skal lige have tid til at samle sig.
  8. Mens kagen køler, kan du lave den flotte chokoladeskulptur, der skal pryde kagens top.
  9. KRØLLET CHOKOLADE: Klip et stykke bagepapir ud til en rund cirkel, der er lidt større end kagens diameter. Krøl først bagepapircirklen godt sammen, og fold den så ud igen.
  10. Smør tempereret mørk chokolade ud på bagepapiret i et helt jævnt, ikke alt for tyndt lag.
  11. Læg det krøllede bagepapir med chokoladen oven på nogle frugter eller noget andet ‘knoldet’ med chokoladesiden opad, så bagepapiret folder sig og skaber denne 3D-effekt, som får det til at se ud, som om chokoladen er krøllet. Lad chokoladen sætte sig.
  12. Træk forsigtigt bagepapiret af den krøllede chokoladeskulptur. Pensl eventuelt den krøllede chokolade med guldstøv.
  13. KARAMELSAUCE: Kog farin, fløde og smør op ved middel varme i en lille tykbundet gryde. Sørg for at røre i det hele tiden, så karamellen ikke brænder på. Lad karamellen småkoge i cirka fem minutter under omrøring.
  14. Tag gryden af varmen, og lad karamellen køle af ved stuetemperatur. Når den er afkølet, men stadig lun, er den tyktflydende og klar til servering.
  15. Anret kagen på et pænt fad. Fordel en stor håndfuld friske hindbær oven på kagen, og hæld noget karamelsauce over. Gem lidt karamelsauce, som du kan servere ved siden af kagen.
  16. Læg det store stykke krøllet chokolade oven på kagen. Drys med guldstøv, og server.