Cacio e pepe med vegetariske ”meatballs”

- Grad
- Mellem
- Pers.
- 4
- Tid
- 45 min + 25 min
Tilberedning
- VEGETARISKE MEATBALLS: Hak champignonerne i en foodprocessor (hvis du ikke har en foodprocessor, så kan man bruge en kniv). Det skal være helt små stykker champignon.
- Kom olie på en pande, og steg champignonerne ved medium varme sammen med løg, hvidløg, timian og rosmarin i 5-8 minutter, til alt væsken er fordampet, og svampene ser ristede ud.
- Kom de stegte svampe i en skål, og tilsæt soja, salt, sort peber, æg, citronskal og rasp.
- Kom derefter den vegetariske meatball-masse på køl i 30 minutter.
- Form de vegetariske kødboller i ønskede størrelser, og steg dem på en pande i lidt olie, til de bliver gyldne på begge sider.
- Kom dem derefter i ovnen ved 180 grader i 5-10 minutter.
- HJEMMELAVET PASTA: Kom durum og tipo 00-mel ud på et bord. Lav en fordybning i midten af melet, og kom æggeblommer og æg i midten af melet.
- Brug en gaffel til at røre pastadejen sammen. Når den begynder at samle sig, bruger man hænderne til at ælte med. Tilsæt eventuelt 1 spiseske vand, hvis dejen virker tør.
- Når dejen er æltet sammen, kommes den på køl i en lufttæt beholder. Skal hvile i minimum 30 minutter. Dejen kan holde sig på køl i 3-4 dage.
- Rulles ud på pastamaskine og koges i en gryde i 2-3 minutter.
- CACIO E PEPE: Sæt en gryde over med vand til pastaen.
- Når vandet koger, kommes pastaen i vandet. Hvis det er hjemmelavet pasta, skal den tilberedes 2-3 minutter. Hvis det er en pasta, som er købt, skal den tilberedes et par minutter mere, men det er vigtigt, at pastaen stadig har bid.
- Kom smør i en pande, og lad smøren bruse op, og tilsæt derefter kværnet sort peber. Lad det stege i 15 sekunder.
- Tilsæt derefter 3 deciliter pastavand.
- Tag pastaen op af gryden, og kom den op i panden (men gem lidt af pastavandet).
- Tilsæt osten lidt ad gangen, mens du rør rundt, og du vil se, at pastaen bliver cremet. (Eventuelt tilsæt lidt mere pastavand, hvis den begynder at klumpe).
- Smag til med citronskal, salt og plukket timian.
- SPRØDE SALVIEBLADE: Kom 1 centimeter olie på en pande, og varm den op til cirka 150 grader. Kom salviebladene ned i olien i 5-10 sekunder og derefter op på fedtsugende papir. (Du kan godt genbruge din olie - så smager det bare lidt af salvie).
- CITRON-VINAIGRETTE: Kom sukker, citronsaft, citronskal, dijonsennep og salt i en lille skål, og pisk det sammen.
- Kom olien i lidt ad gangen, mens du pisker.
- Opbevares på køl.
- Vend endive-bladene med citron-vinaigrette lige inden servering. Drys med chiliflager.