Chocolate chip cookies i tre udgaver

16x9
Chocolate chip cookies i tre udgaver. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
14
Tid
30 min

Tilberedning

  1. KLASSISKE CHOCOLATE-CHIP-COOKIES: Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir.
  2. Pisk smør og de forskellige slags sukker med en håndmikser i en stor skål, indtil det er lyst og cremet – det tager cirka 5 minutter.
  3. Tilsæt æg og vaniljeekstrakt, og pisk, til det er godt blandet - cirka 1 minut.
  4. Tilsæt salt og natron, og pisk yderligere, til det er blandet godt sammen.
  5. Nu sigter du hvedemelet i og pisker på lav hastighed, til det er blandet sammen. Dejen vil være klumpet i konsistensen. Stil den til side.
  6. Hak din chokolade groft, og vend den i cookiedejen.
  7. Med en spiseske eller isske kan du forme kugler, som du placerer på bagepapiret med cirka seks centimeters mellemrum, da de flyder ud under bagningen. Bag dem seks styk ad gangen, så du sikrer dig, at de ikke flyder sammen. Kuglerne må gerne være høje, så bliver de mere chewy og lækre, når de er færdige.
  8. Når du har placeret dem på bagepapiret, drysser du dem med lidt flagesalt.
  9. Bag dine cookies i 10-12 minutter, til de er gyldne i kanten. Det er vigtigt, at de stadig er bløde, når de tages ud, ellers bliver de tørre, når de køler af.
  10. Lad dem køle lidt af på en bagerist inden servering.
  11. COOKIESANDWICH: Lav dine cookies med ovenstående fremgangsmåde. Mens cookies køler, laver du fyldet til din cookiesandwich.
  12. Pisk ingredienserne til frostingen i en mellemstor skål, til det er lyst og luftigt. Husk at skrabe kanterne i skålen undervejs, så du får en ensartet masse.
  13. I en sprøjtepose med tyl eller en frysepose med afklippet hjørne fylder du frosting på halvdelen af dine cookies og lægger resten af cookies ovenpå.
  14. COOKIE DOUGH-VANILJEIS: Lav ovenstående opskrift frem til, at dejen skal på bagepladen.
  15. Med en teske laver du små kugler, som du ligger i en frysepose.
  16. Når al dejen er brugt, lægger du dem på køl i minimum 30 minutter.
  17. Tag din vaniljeis ud, så den kan blive lidt blød, og læg den i en skål (gem beholderen). Tilsæt dine cookiedough-kugler.
  18. Rør til det er blandet, læg isen tilbage i beholderen og sæt på frys. Hvis du ikke kan vente, så spis dem med det samme.