CitronsmĂĄkager med karamelfyld

16x9
Annemette Voss' citronsmĂĄkager med karamelfyld. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
12 min

Tilberedning

  1. SMÅKAGEDEJ: Smuldr alle ingredienserne sammen, til det minder om brødkrummer. Hvis det er nødvendigt, tilsættes en anelse vand for lige at samle dejen. Dejen skal ikke æltes igennem, den skal kun lige blive ensartet.
  2. Kom dejen i en frysepose, tryk den flad, og læg den på køl i en times tid. Lav i mellemtiden karamelfyldet.
  3. Rul den helt kolde dej ud i en lille smule mel pĂĄ en ren bordplade til en tykkelse pĂĄ cirka fire til fem millimeter.
  4. Udstik bundene, der skal lægges sammen to og to. Hvis du anvender forskellige udstikkere, skal du huske at udstikke et lige antal med hver form.
  5. Placer småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 10-12 minutter, til de er gyldne i kanterne.
  6. Køl småkagerne af på en rist.
  7. SAMLING: Læg småkagerne sammen to og to med karamelfyldet.
  8. Rør en glasur af flormelis og æggehvide. Farv eventuelt en del af glasuren gul, og dekorer kagerne efter ønske ved hjælp af et lille kræmmerhus.
  9. KARAMELFYLD: Smelt smør sammen med brun farin i en lille gryde ved middelvarme.
  10. Tilsæt kondenseret mælk, og giv det et opkog under konstant omrøring, da det nemt brænder på.
  11. Lad karamellen småkoge under omrøring i cirka ti minutter, til den er gylden og tyknet lidt.
  12. Tag gryden af blusset, og hæld karamellen i en ren bøtte.
  13. Køl karamellen helt af, inden den anvendes i småkagerne. Eventuelt i køleskab.