Club sandwich

16x9
Casper Sobczyks club sandwich. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
25 min

Tilberedning

  1. KARRY-, MANGO-, CHILI- OG ÆBLEDRESSING: Kom mayonnaise i en lille skål. Brug gerne fem store spiseskefulde.
  2. Tilsæt karry og sennep, og rør godt rundt.
  3. Smag karrydressingen til med salt og friskkværnet peber. Du kan også også smage til med mere karry eller sennep.
  4. Til sidst vendes de fint skårede chiliringe og mango og æbletern i.
  5. KYLLING: Skær kyllingen ud i fire lange tynde bøffer. Marinér dem i krydderierne.
  6. Steg dem cirka 1 minut på hver side.
  7. SPRØD MOZZARELLA: Kom olie i en gryde, og varm den til 180 grader. Pas på, den ikke bliver for varm.
  8. Kom mel og godt med salt på en tallerken, letpisket æg i en skål og panko i en anden skål.
  9. Hæld væsken fra mozzarellakuglerne. Skær kuglerne i 2 cm skiver. Dyp skiverne en af gangen i mel, herefter æg og så panko – og så tilbage i æg og til sidst panko igen.
  10. Dobbelt panering gør dem ekstra sprøde og sikrer, at osten bliver indeni. Fritér de panerede skiver i olien, indtil de er gyldne.
  11. De skal ikke have mere end 2-3 minutter. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Så er de klar til servering.
  12. SAMLING AF SANDWICH: Steg brødene i lidt smør eller olie. Eller grill dem.
  13. Smør brødet med mayonnaise. Herefter soltørrede tomater, tomat, bacon, salat, kylling og sprød mozzarella.
  14. Herefter endnu et toastbrød, og lav så et lag mere. Toppes af med toastbrød.