Cremet pastaret med græskar på fire måder

16x9
Cremet pastaret med græskarsauce, sprøde græskar og frisk salat af rå græskar og græskarkernepesto. Foto: TV 2/Go' morgen Danmark
Grad
Mellem
Tid
60 min + 60 min

Tilberedning

  1. PASTA MED GRÆSKARCREME: Skær græskaret over på midten, og skrab kernerne ud. Skræl det, og skær i grove stykker.
  2. Kom græskarstykkerne i en gryde, og dæk med vand eller bouillon. Lad det koge mørt i cirka 15 minutter.
  3. Hæld vandet fra, men gem det i en skål.
  4. Kom de kogte græskar i en blender, og blend med salt, peber, finthakket hvidløg, fløde og revet parmesan.
  5. Brug eventuelt lidt af kogevandet til at få den rette konsistens. Den skal være flydende, men tyk. Smag til.
  6. Varm saucen op igen, inden den vendes med kogt pasta.
  7. Top med friteret græskar, krydderurter, parmesan og citronskal.
  8. FRITERET GRÆSKAR: Skær græskaret over på midten, og skrab kernerne ud.
  9. Skær græskaret i stykker á cirka 1-2 centimeter i størrelsen.
  10. Bland mel, vand og salt, og vend græskarstykkerne i melblandingen og straks derefter i rasp.
  11. Steg i varm olie i 2-3 minutter, til de er gyldne og sprøde.
  12. Kom dem pĂĄ fedtsugende papir, drys med salt, citronsaft og skal, og server til din pastaret.
  13. GRÆSKARSALAT MED PESTO AF GRÆSKARKERNER: Skyl krydderurterne, og kom dem i blenderen med resten af ingredienserne.
  14. Blend det hele til en ensartet masse. Smag til.
  15. Snit hokkaido helt fint pĂĄ et mandolinjern.
  16. Vend forsigtigt med pesto (sĂĄ meget du kan lide) og rucola.
  17. Server salaten oven på eller som tilbehør til din pastaret.