De nemmeste og sprødeste gulerodsboller

16x9
Casper Sobczyks nemme og sprøde gulerodsboller. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
25 min + 20 min

Tilberedning

  1. FREMGANGSMÅDE: Kom vand, kærnemælk og gær i en skål, og rør gæren ud.
  2. Kom revet gulerod, havregryn, fuldkornsmel og salt i skålen, og rør det godt sammen.
  3. Tilsæt hvedemel, og rør dejen godt sammen - den skal være fugtig. Drys kernerne på toppen af dejen.
  4. Dæk skålen til med for eksempel et låg eller en pose, og stil dejen i køleskabet natten over eller mindst 5 timer.
  5. Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bradepande til opvarmning i ovnen på nederste rille.
  6. Når ovnen er varm: Dyp 1 spiseske i vand, og form det antal boller, du skal bruge, ved at sætte klumper af den bløde dej på en plade med bagepapir. Husk at dyppe skeen, hver gang du laver en ny bolle.
  7. Sæt straks bollerne i ovnen (ellers falder de sammen), og smid en kop vand i den varme bradepande nederst i ovnen. Luk straks ovnlågen, så dampen bliver i ovnen. Bollerne skal have 20 minutter på 250 grader varmluft.
  8. Træk de varme boller over på en bagerist, og lad dem køle af.
  9. Gem resten af dejen til dagen efter, eller bag endnu en portion boller af resten af dejen.