Dobbelt-chokolade-brownie-lagkage

16x9
Christel Pixis dobbelt-chokolade-brownie-lagkage Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
3

Tilberedning

  1. BROWNIES: Forvarm din ovn til 180 grader, beklæd en form af 20X30 cm med bagepapir.
  2. I en skål over et vandbad varmer du chokolade og smør til det er smeltet. I en mellemstor skål pisker du nu den smeltede chokolade med sukker og muscovado-sukker. Når det er ensartet, tilsætter du æggene et ad gangen og vaniljeekstrakt og pisker til det er en ensartet masse.
  3. Nu vender du mel, kakao og salt i med en spatel. Fordel dejen ud i din form og bag den nu i 15-17 minutter, indtil du kan sætte en tandstik i kagen, og den kommer op med kun få krummer på.
  4. Lad kagen afkøle helt, inden du laver den til små brownielagkager. Mens den køler skal du lave din ganache.
  5. GANACHE: Hak din chokolade og læg den i en skål. Varm din fløde op lige akkurat til kogepunktet og hæld den ud over den hakkede chokolade. Lad den stå i 2 minutter og rør så til den er ensartet. Lad den nu sætte sig, til den har en mere fast konsistens. Mens den sætter sig, kan du udstikke dine små brownies.
  6. UDSTIK BROWNIES: Med en rund udstikker (ca 4-6 cm) stikker du nu dine bunde og toppe ud i din brownie. Sæt dem på en bageplade eller lignende.
  7. Når din ganache har en fast men sprøjeagtigt konsistens, skal den på en sprøjtepose med en lille rund tyl. Haves dette ikke, så læg det i en frysepose og klip et lille hul.
  8. Hvis du har tolv små runde brownies, fylder du ganache på 6 af dem, og lægger de resterende 6 ovenpå som låg, og lægger lidt ganache på toppen. Drys med lidt flagesalt og hakket chokolade eller hvad end du har lyst til.
  9. Server på et fad. Smager også godt dagen efter.