FALAFFELBURGER: Blend løg, bladselleri, squash, hvidløg, persille og kikærter i en foodprocessor, til massen er rustikt blendet men hænger sammen, når du former den.
Tilsæt spidskommen, salt og en smule citronsaft.
Form farsen til fire flotte bøffer.
Steg dem gyldne og gennemstegte i rigeligt olie på en varm pande. Steg først ved høj varme, så de får en flot skorpe. Steg dem gennemstegte ved middelvarme.
LØGSALAT: Pres saften af citronen, og rør den med sukker. Snit løgene i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
Lad løgene marinere i fem til ti minutter. Vend løgene med persille og mynte lige inden servering.
SERVERING: Varm bollerne.
Flæk dem, og smør dem med mayonnaise og chilisauce. Fyld dem med falafelbøf og løgsalat, og servér straks.
TIP: Er farsen svær at samle, kan du samle den med lidt mel eller stege mindre bøffer og fylde to i hver burger.