Fasan-shawarma over bål med fladbrød, tahinsauce, chilisalsa og grøntkålsalat

16x9
Fasan-shawarma over bål med fladbrød, tahinsauce, chilisalsa og grøntkålsalat Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
60 min + 20 min

Tilberedning

  1. FLADBRØD: Bland alle ingredienserne i en skål. Ælt dejen i 10-15 minutter, til du har en glat og elastisk dej. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
  2. TAHINSAUCE: Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt og lidt ekstra citronsaft, hvis det behøves.
  3. Tahinsaucen skal have samme konsistens som tykmælk. Hvis saucen er for tyk, tilsætter du vand, til du får den rette konsistens.
  4. CHILISALSA: Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt, peber og ekstra citronsaft. Sæt det til side.
  5. GRØNKÅLSSALAT: Rør olivenolie og citronsaft sammen, og smag til med salt og peber. Tilsæt grønkål, og bland godt. Sæt det til side.
  6. KØD: Kom kødet i en skål med za’atar og olivenolie, og bland godt. Dæk skålen til med film, og sæt på køl. Lad kødet marinere i minimum 1 time, gerne natten over.
  7. Krydr fasankødet med salt og peber, og læg det på en varm grill med skindsiden nedad.
  8. Når skindet er gyldent og sprødt, vender du kødet. Grill det, til det er næsten stegt igennem.
  9. Tag kødet af grillen. Læg det i et fad, og dæk det til med folie. Lad det hvile.
  10. Imens kødet hviler, ruller du fladbrødene ud og lægger dem på grillen. Grill brødene på begge sider.
  11. ANRETNING: Nu skal vi lave vores shawarma. Læg en lille håndfuld grønkålssalat i midten af fladbrødet. Kom 4-5 skiver fasankød oven på salaten. Hæld 1 spiseske tahinsauce og 1 spiseske chilisalsa ud over kødet.
  12. Rul fladbrødet op, og server med det samme. Gerne med en kold øl.