Livsstil

Foccacia med rosmarin og fennikelsalat

Sværhedsgrad
Mellem
Personer
4
Tid
180 min + 30 min

Tilberedning

  1. FOCCACIA: Bland vand og gær i en skål. Tilsæt 500 gram mel, og rør godt med et piskeris, så der ikke er nogen klumper.
  2. Dæk skålen til med film, og lad den stå et lunt sted i tre til fire timer. Dejen vil begynde at hæve og boble. Når dejen begynder at kollapse, er du klar til næste stadie.
  3. Tilsæt de resterende 500 gram mel plus salt. Ælt dejen i en røremaskine i 10 til 12 minutter, til du har en glat og smidig dej.
  4. Hæld lidt olivenolie ud over dejen. Stik din hånd under dejen. Løft den op, og stræk dejen, uden at den bliver revet over.
  5. Lad dejen hæve til dobbelt volumen. Hæld igen lidt olivenolie over dejen, løft op og stræk dejen.
  6. Lad igen dejen hæve til det dobbelte. Hæld olie på dejen, og stræk dejen ligesom før.
  7. Kom bagepapir på en bageplade, og hæld lidt olie på. Læg dejen ud på bagepladen og pres “huller” i dejen, mens du strækker dejen nænsomt. Lad dejen hvile i en halv time, og gentag denne proces to gange.
  8. Sæt ovnen på 210 grader.
  9. Drys med flagesalt og rosmarin, og bag brødet i 20 til 25 minutter, til det er gyldent og sprødt.
  10. FENNIKELSALAT: Mix fennikel og rucola i en skål. Krydr let med salt og peber. Tilsæt citronsaft og olivenolie, og mix det hele godt.