Fødselsdagsboller

- Pers.
- 16
- Tid
- 120 min
Tilberedning
- Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mælk.
- Hæld smørblandingen over i en røremaskine, smuldr gæren heri, og rør det hele sammen. Tilsæt sukker, salt og aquafaba, og rør igen.
- Tilsæt halvdelen af melet, og ælt, til du får en jævn masse. Tilsæt resten af melet, og ælt i et par minutter ved mellemhøj hastighed. Skru så hastigheden op til det højeste, og ælt i yderligere 10 minutter. Dejen skal være blank, smidig og slippe skålens kanter.
- Læg husholdningsfilm og et viskestykke over dejen, og lad den hæve på køkkenbordet i 1 time.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 16 boller på cirka 75 gram per styk.
- Form bollerne ved at spænde dejen ind under bunden, og rul dem med en hul hånd, til de er helt runde, på køkkenbordet.
- Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, så de lige akkurat ikke rører hinanden. Læg først husholdningsfilm og så et viskestykke over bollerne, og lad dem efterhæve på køkkenbordet i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Pisk 0,5 deciliter aquafaba og 1 teske sukker sammen med en gaffel, og pensl bollerne.
- Bag bollerne midt i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne.
- Nyd bollerne lune eller afkølede. De holder sig friske i 2-3 dage, og er desuden fryseegnede.