Forloren hare med kartoffelmos, agurkesalat & sovs

16x9
Forloren hare. Foto: TV 2/Go' morgen Danmark
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
90 min

Tilberedning

  1. FORLOREN HARE: 100 gram bacon og løgene sauteres i smørret til de er møre. De må ikke få farve. Køl derefter ned.
  2. Kødet røres sammen i en skål sammen med æg, mel, 1 deciliter sødmælk, salt/peber og de sauterede løg og bacon. Massen skal være fast, men ikke tør.
  3. Lav én god steg/farsbrød, og lav en lille rille i ryggen, hvor ribsgele lægges. Der drysses med rasp, og baconen vikles omkring.
  4. Bages i ovnen ved 180 grader i cirka 40 minutter sammen med fløden og resten af sødmælken. Den skal være fast og gylden. Væsken skal bruges til sovsen.
  5. AGURKESALAT: Agurkerne skæres i skiver og drysses med salt/sukker. Det skal derefter stå i en time, så vandet trækker ud.
  6. Sukker, lagereddike og urterne kommes i en gryde, og lunes en smule til sukkeret er opløst. Agurkeskiverne vrides og kommes i lagen. Lad det køle ned.
  7. KARTOFLER: Kartoflerne koges til de er møre, dryppes af og stampes/røres med smør og fløde, og smages til.
  8. SOVS: Løgene sauteres i smørret til de er gyldne, melet tilsættes under omrøring.
  9. Tilsæt fløde og sødmælk sammen med væsken fra haren. Lad det koge godt igennem og smag til med eddike, ribsgele og lad den koge godt igennem.
  10. Tilsæt kulør til passende farve og smag til, den skal være lidt sødlig. Velbekomme!