Frikadeller med bagt græskar, flæskechips og smørstegt rosenkål med spinat

16x9
Frikadeller med bagt græskar, flæskechips og smørstegt rosenkål med spinat Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
60 min + 60 min

Tilberedning

  1. FRIKADELLER: Kødet røres med saltet først, og så blandes ingredienser i, og det hele røres godt sammen. Farsen skal kunne sidde fast i din håndflade, når du vender den ned mod bordet. Steg en lille smagsprøve.
  2. Smelt smørret på en pande. Nogle vil gerne have, at smørret bruser af. Jeg starter, når smørret begynder at brune let.
  3. Kom din spiseske ned i smørret på panden, og smør den modsatte håndflade med skeen. Pas på, du ikke brænder dig.
  4. Form en frikadelle med skeen i din håndflade, og start med at lægge frikadellerne på midten af panden, hvor der er mest varme.
  5. Efter fem-syv frikadeller breder du de første frikadeller ud i kanten af panden (nu har de fået lidt farve på stegeskorpen) og fortsætter med at fylde ringen ud med frikadeller.
  6. Tilsæt smør undervejs. Panden må aldrig gå tør for smør. Hellere lidt for meget smør end lidt for lidt. Tommelfingerreglen er, at smørret skal nå op lige under halvvejs på frikadellerne. Så passer det med, at alle frikadeller har samme farve, når du vender dem. Steg frikadellerne færdige på den anden side.
  7. CHIPS AF SVÆR: Kog sværene møre i en gryde med letsaltet vand i cirka to-tre timer.
  8. Hæld svær i en rist, og si vandet fra.
  9. Blend herefter svær med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsæt eventuelt lidt vand og cirka en halv teske salt. Massen skal være lind.
  10. Tag en bageplade med bagepapir, og spred massen ud på papiret i et fint tyndt lag.
  11. Bag pladen med den store chips, til den er sprød over det hele, cirka 30 minutter på 200 grader.
  12. Halvvejs hældes fedtet, der løber fra, af bagepladen. Pas på, at du ikke brænder dig på det varme fedt.
  13. Lad chipsen køle lidt af, bryd den i ukurante brud, og server dem i en skål.
  14. BAGTE GRÆSKAR: Halver græskarret. Fjern kernen med en ske.
  15. Kom græskarret på en bageplade, krydr med salt og peber, hak hvidløg groft, og kom dem ned i græskarret, og hæld godt med olie i græskarret også.
  16. Bag ved 180 grader, til det er mørt, i cirka 45-60 minutter. Server med det samme med en ske i.
  17. SMØRSTEGT ROSENKÅL: Rosenkålen deles i halve og skylles godt.
  18. Spinaten vaskes og duppes let med et viskestykke.
  19. Steg de halve rosenkål møre i smørret ved svag varme. Når de er møre, skrues der op for panden, og spinaten vendes hurtigt i sammen med hvidløgene.
  20. Tilsæt soja, og server straks.