Gammeldaws æblekage

16x9
Grad
Let
Pers.
6
Tid
60 min + 120 min

Tilberedning

  1. ÆBLEGRØD: Skræl æblerne og befri dem for kernehuset.
  2. Skær dem i tern på ca. 2 x 2 cm og kom dem i en gryde.
  3. Riv citronskallen ned i gryden til æblerne.
  4. Pres saften fra citronen igennem, sigt det ud over æbleternene og vend dem rundt i saften, så de ikke bliver brune.
  5. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
  6. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret, så de skilles ad.
  7. Kom vaniljesukker, sukker og vand i gryden og læg låg på.
  8. Kog æblerne, indtil de koger let ud, 8-15 minutter, og tag derefter gryden væk fra varmen.
  9. Bemærk, at sukkermængden og kogetiden vil variere, afhængigt af hvilke æbler der anvendes.
  10. Smag evt. til med mere citronsaft.
  11. Afkøl æblegrøden helt.
  12. KROKANTRASP: Rist hasselnødderne let i et ildfast fad i ovnen ved 160 grader i ca. 10 minutter.
  13. Lad dem afkøle let og nulr så de brune hinder af.
  14. Smelt sukkeret til let gylden karamel på en pande.
  15. Bland bagepulver og knust flagesalt og drys det ud over overfladen af den flydende karamel, som vil bruse op.
  16. Rør godt og vend nu de stadig lune hasselnødder i den varme karamel.
  17. Rist dem med i karamellen i et par minutter.
  18. Hæld krokanten ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af ved stuetemperatur.
  19. Blend den afkølede krokant til fin rasp i en minihakker eller foodprocessor.
  20. ANRETNING: Fordel den kolde æblegrød pænt og sirligt i glassene.
  21. Kom krokantrasp ovenpå i et jævnt, fint lag og spred det helt ud til glassets kant.
  22. Stil dem nu tildækket i køleskabet indtil servering.
  23. PYNT: Pisk piskefløden til skum – den skal være let og lækker.
  24. Kom den i en engangssprøjtepose uden tylle og klip et hul på 2 cm.
  25. Sprøjt flotte, glatte halvkugler af flødeskum oven på krokant-raspen.
  26. Pynt fint med 3 ribs og et topskud citronverbena eller mynte.