Græsk salat

16x9
Græsk salat. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
30 min + 60 min

Tilberedning

  1. SALAT: Vend alle grøntsagerne sammen i en stor skål med salt, olivenolie og eddike.
  2. Smuldr store stykker af feta ud over, og drys med sorte oliven, frisk oregano og lidt ekstra salt og olie.
  3. TZATZIKI: Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
  4. Riv agurkerne groft på et rivejern, vend dem med salt, og lad dem trække i fem til ti minutter, hvorefter de drypper af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
  5. Rør agurken ud i yoghurt, og smag til med hvidløg, salt, peber, olivenolie, eddike og paprika.
  6. KYLLING: Skær kylling i så tynde skiver som muligt, og mariner herefter kødet med lidt olivenolie, timian, hvidløg, paprika, salt og peber.
  7. Læg fileten i en dyb tallerken med husholdningsfilm rundt om, og lad den stå og marinere i køleskabet i en time eller mere.
  8. Tag derefter kødet ud af køleskabet, og lad det hvile ved stuetemperatur i 20 minutter, og grill det efterfølgende på en grillpande.
  9. Når kødet er grillet færdigt, lægges det på et skærebræt, hvor det skæres i små tynde stykker.
  10. SAML DIN PITA: Læg pitabrødet (købes i supermarked) på en tallerken. Kom en skefuld tzatziki på brødet, to skefulde kylling ovenpå, en skefuld finthakkede tomater og nogle små stykker friske rødløg. Drysses med salt, olivenolie og frisk oregano.