Livsstil

Græskarpasta

Sværhedsgrad
Let
Personer
2
Tid
10 min + 20 min

Tilberedning

  1. Skær græskarret i grove stykker. Hvidløg og løg skrælles og skæres i tynde skiver.
  2. Hæld 0,5 deciliter olie i en gryde ved middelvarme, og steg herefter løg og hvidløg i cirka 4-5 minutter.
  3. Tilsæt chiliflager og græskar, og lad det hele stege sammen i 7-8 minutter.
  4. Tilsæt grøntsagsbullion, så det dækker, og kog græskarret helt mørt i cirka 15 minutter.
  5. Imens varmes 1 deciliter olie på en pande til middelvarme. Læg salviebladene på, og steg dem sprøde, indtil de ikke sprutter mere. Læg derefter salviebladene på fedtsugende papir.
  6. Hak brødet til grove brødkrummer, og kom dem i den resterende olie fra salvien. Steg det gyldent i 4-5 minutter, og krydr med salt. Kom det herefter på fedtsugende papir.
  7. Når græskarret er mørt, sigtes væsken fra (gem væsken), og græskarret blendes med cirka 50 gram smør til en helt glat puré. Hvis puréen bliver for tyk eller ikke kan blendes ordentligt, kan du spæde med en lille smule af væsken, men pas på, at den ikke bliver for tynd. Smag puréen til med salt, peber og frisk citronsaft.
  8. Kog nu din pasta som anvist på pakken, men den må stadig gerne have lidt bid.
  9. Vend herefter pastaen med din græskarsauce, og anret ved at rive masser af parmesan over. Pynt med friteret salvie og de sprøde brødkrummer, og servér.