Græskarsuppe med sprøde kerner, grillet peber og syrlig creme fraiche

16x9
Kamilla Seidlers græskarsuppe med sprøde kerner, grillet peber og syrlig creme fraiche Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
15 min + 30 min

Tilberedning

  1. TILBEREDNING del 1: Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Skær græskaret i både på cirka fire cm. og krydr med olivenolie, salt, peber og kanel. Fordel stykkerne på en bageplade med bagepapir og sæt i ovnen cirka 15-20 min.
  3. Græskarkernerne vendes med en lille smule olie og salt samt paprika og fordeles ligeledes på bageplade med bagepapir. De sættes i ovnen og ristes cirka 6-8 min. Rod gerne lidt rundt i dem halvvejs. Gemmes til anretning.
  4. Del 2: Peberfrugten skæres i tern og steges i lidt olivenolie ved høj varme og drysses let med kanel og salt. Tages af varmen og gemmes til anretning.
  5. Brødet skæres i tern eller skiver og ristes på panden, hvor der blev stegt peberfrugt. Tages af varmen og gemmes til anretning.
  6. Del 3: Creme fraichen piskes let i en skål og tilsættes revet citronsaft og lidt salt. Gemmes til anretning.
  7. Chili og ingefær skæres fint. Koriander skylles og plukkes eller hakkes efter ønske.
  8. Græskarstykkerne kommes i en blender med ingefær og chili og blendes til ønsket konsistens med tilsætning af vand eller grøntsagsbouillon, samt en lille smule olivenolie. Suppen smages til med salt, peber og lidt æblecidereddike.
  9. Når suppen er smagt til, hældes den i en gryde til opvarmning.
  10. Suppen anrettes med ristet peber, græskarkerner, syrlig creme fraiche, brød, koriander, kanel og paprika.