Gratineret blomkål og broccoli

16x9
Gratineret blomkål og broccoli. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
15 min + 25 min

Tilberedning

  1. Start med at lave de sprøde brødkrummer ved at komme dit daggamle brød i en foodprocessor, og puls blende det indtil at du har en masse fine brød-krummer. Du kan evt. også hakke brødet med en kniv.
  2. Varm en pande op med solsikkeolie og pres hvidløg i en hvidløgspresser deri.
  3. Steg hvidløget til det er blevet gyldent, og smid så brødkrummerne på. Steg brødkrummerne til de er gyldne og sprøde i ca. 10-12 minutter. Læg dem herefter på lidt fedtsugende papir og sæt til side.
  4. Skær nu broccoli og blomkål i nogle store buketter.
  5. Bring en stor gryde med rigeligt saltet vand til kogepunktet.
  6. Blancher broccoli og blomkål i ca. 2-3 minutter (alt efter størrelse) i det ko-gende vand og tag dem herefter op og læg til side. Tænd oven på 220 grader og sæt grill på.
  7. Varm sødmælken op i en gryde ved svag varme.
  8. Nu laves en klassisk bechamelsauce ved at smelte smørret i en gryde ved middelvarme og herefter tilsætte melet.
  9. Med et piskeris blandes mel og smør nu i gryden. Steg det i 3-4 minutter for at fjerne smagen fra melet.
  10. Tilsæt nu sødmælken lidt ad gangen og pisk det godt sammen. Sørg for at al mælken er optaget og rørt godt ud inden at du tilsætter mere, ellers så klum-per saucen.
  11. Konsistensen på saucen skal være let flydende.
  12. Smag nu saucen til med salt, peber, ca. 40g revet parmesan og revet mu-skatnød.
  13. Læg broccoli og blomkål i et ovnfast fad og fordel bechamelsaucen over, og riv resten af parmesanen over.
  14. Smid fadet i ovnen og bag det i ca. 5-6 minutter. Hold øje med det, for det går rigtig stærkt. Det skal være gyldent og bobblende på overfladen, så er det færdigt.
  15. Servér nu de gratinerede blomkål og broccoli med de sprøde brødkrummer ovenpå samt lidt frisk kørvel.