Gratineret kylling med tomat og parmesan

16x9
Gratineret kylling med tomat og parmesan. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
45 min + 20 min

Tilberedning

  1. KYLLING: Bank kyllingebrysterne ud til ca. Dobbelt størrelse med kødbanker eller en lille tung gryde. Krydr med salt og peber.
  2. Vend derefter brysterne i mel, æg og rasp – husk at være omhyggelig med at de er helt panerede som en wienerschnitzel.
  3. Brysterne fritteres i hed olie eller steges i rigelig olie med hed pande til de er flot gyldne og sprøde.
  4. TOMATSAUCE: Bland tomatsaucen med parmesan, olivenolie og der smages til med salt
  5. RUCOLASALAT: Rucolasalaten marineres med citron, olivenolie, skallottløg og lidt salt
  6. GRATINERING: Hæld vandet fra mozzarella og pluk den i små stykker og læg den på køkken rulle pres let så overskydende vand presses ud.
  7. Kom de fritterede kyllingebryster på ovnristen med en plade under. Kom 2 skiver parmaskinke på hvert bryst, kom derefter 2 spsk. tomatsauce på sammen med lidt basilikumsblade, fordel mozzarella på toppen sammen med rigeligt revet parmesan afslut med en go omgang friskkværnet peber og lidt olivenolie
  8. Kom brysterne under grill i ovnen til osten er smeltet og let gylden – husk at holde godt øje…..så de ikke brænder på
  9. Serveres med rucolasalat og en skive citron.