Grøn asparges risotto med urter og parmesan

16x9
Lasse Skjønning Andersens grøn asparges risotto med urter og parmesan. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
90 min

Tilberedning

  1. GRØN ASPARGES RISOTTO MED URTER OG PARMASAN: Hak løget og hvidløg fint, og kom det i en gryde sammen med olivenolie og 30 g. smør.
  2. Sautér ved svag varme, indtil løgene bliver møre og får en glasklar farve.
  3. Hæld bouillonen i en separat gryde, og lad den simre ved svag varme.
  4. Tilsæt risene til løgene, og svits ved middel varme under jævnlig omrøring, indtil risene har suget fedtstoffet til sig.
  5. Tilsæt hvidvinen, og kog yderligere ind. Hæld løbende ca. 1 dl kogende bouillon på risene ad gangen. Der skal røres jævnligt undervejs.
  6. Imens risotto koger - skyl aspargesene grundigt og bræk stokken af, der hvor de knækker naturligt og smid de hårde ender i kompostspanden.
  7. Hak asparges i 2-3 tykke stykker og gem aspargeshovederne til anretningen.
  8. Kom asparges stykker og piskefløde i risottoen, når der er ca. 1 dl bouillon tilbage og kog yderligere ind.
  9. Riv parmesanen fint (gem lidt til toppings) og kom parmesan i risottoen, når den stadig er let flydende.
  10. Smag til med salt og æbleeddike og server friske krydderurter, parmesan, aspargeshoveder, skal og saft fra citronen og sort peber.
  11. ASPARGES KARTOFFELKOMPOT MED BRUNET SMØR OG URTER: Skyl eller skræl kartoflerne for jordrester og kog i letsaltet vand.
  12. I mellemtiden: kom smørret i en lille gryde og varm op til det begynder at brune af - pisk jævnligt til det begynder at bruse op. Si smørret i en fin si og stil til side.
  13. Når kartoflerne er møre hældes vandet fra. Hæld den brunede smør ud over kartoflerne sammen med kapers og knus kartoflerne med en gaffel. Det skal være en meget grov kartoffelmos med stykker.
  14. Smag til med salt og peber og drys masser af friske urter ud over.
  15. SMØRSTEGT ASPARGES BROCCOLI MED VESTERHAVSOST OG CITRON: Skyl asparges broccoli.
  16. Kom smør på panden og brun broccolien af på begge sider ved medium høj varme. Ca 3-4 minutter på hver side.
  17. Drys med salt og peber og riv ost og citronskal fint og kom ud over de stegte broccoli sammen med krydderurterne.