Livsstil

Gule ærter med flæsk og pølser

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
30 min + 90 min

Tilberedning

  1. Kog ben og haler ved svag varme sammen med urterne i 1 time.
  2. Dernæst kommes flæsket med i 20 minutter, og de sidste 10 minutter koges pølsen med. Pølsen kan efterfølgende steges eller serveres kogt. Tag kød og ben op, og skum suppen.
  3. Kog ærterne i separat vand med timian i 1 time, eller til de er møre. Rens og skær grøntsager i mindre stykker, og kog dem møre i 1,5 liter af kødsuppen i 10 minutter.
  4. Kom de kogte gule ærter ved, og kog til suppen begynder at jævne. Tilsæt eventuelt mere suppe, så det ikke bliver for fast. Smag til med salt og peber, og anret de gule ærter med kød, ben, haler, pølser og tilbehør.
  5. Hvis ikke haler er sagen for familien, eller de kan være svære at skaffe, så kan du med fordel koge lidt stegeben og flæsk til at starte med. Når du koger urterne op i suppevandet tilsætter du lidt charcuterirester og for eksempel en krydret chorizo eller anden smagfuld pølse.