Smør to runde forme på 20 centimeter i diameter med en smule vindruekerneolie.
Rør mælk og æblecidereddike sammen til en vegansk kærnemælk, og stil det til side.
Si mel, sukker, brun farin, vaniljesukker, bagepulver, natron, kanel og ingefær ned i en stor skål. Tilsæt salt. Og tilsæt bagefter olie, gulerødder og kærnemælk. Rør det hele sammen til en jævn dej, men rør endelig ikke for meget.
Bag bundene midt i ovnen i 40-45 minutter. Brug en bagenål eller lille kniv til at tjekke, om bundene er færdige efter 40 minutter. Hvis ikke – giv dem yderligere nogle minutter.
Lad bundene køle af i 10 minutter i formene, og vend dem bagefter forsigtigt ud på en bagerist. Lad dem køle helt af.
Skær toppen af hver bund, så de bliver flade foroven og lige høje.
SMØRCREMEFROSTING OG SAMLING:
Si flormelis og maizena ned i en skål, og stil det til side.
Pisk smør og smørcreme med en røremaskine ved høj hastighed i 5 minutter.
Tilsæt halvdelen af flormelisblandingen, og pisk igen i 5 minutter ved høj hastighed. Tilsæt resten af flormelisblandingen, og pisk en sidste gang i 5 minutter.
Find et kagefad uden kant frem. Smør en lille smule frosting i midten af kagefadet for at holde bunden fast. Placer den ene bund ovenpå frostingen. Smør et lag frosting i et jævnt lag på 2 centimeter ovenpå bunden, og placer den anden bund øverst.
Du kan vælge at smøre den resterende smørcreme på toppen af kagen samt på siderne. Brug gerne en paletkniv. Det er den hurtige, nemme løsning. Alternativt, hvis du vil gøre mere ud af frostingpynten, kan du bruge nedenstående fremgangsmåde.
Fordel en god mængde frosting. Cirka 3-4 gode spiseskeer på toppen og på siderne af kagen. Brug gerne en paletkniv.
Skrab forsigtig den overskydende frosting af. Her er en kageskraber god, men ellers kan en paletkniv eller smørekniv også bruges. For at få toppen helt skarp skraber du fra kanten af kagen ind mod midten. Tør kageskraberen – eller det, du bruger – af i et stykke køkkenrulle mellem hvert skrab.
Sæt kagen på køl i 30 minutter, eller til frostingen har sat sig.
Gentag processen med at smøre frosting på i et tykt lag og bagefter skrabe den overskydende mængde af. Sæt til sidst kagen på køl i 30 minutter.