Hakkebøf med bløde løg, spejlæg, sovs og græskar

16x9
Casper Sobczyks hakkebøf med bløde løg, spejlæg, sovs og græskar. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
4
Tid
60 min

Tilberedning

  1. KARTOFLER: Kog kartoflerne i vand. Vandet skal kun lige dække kartoflerne.
  2. Kom godt med salt i, og kog i 10 minutter. Sluk så for varmen, og lad dem trække det sidste, til der er lidt bid i.
  3. Hak lidt persille og et skalotteløg imens, smelt lidt smør, og kom det ud over de drænede kartofler lige inden servering.
  4. HAKKEBØF: Form fire bøffer.
  5. Krydr med salt og peber, og lad dem stå på køkkenbordet 20 minutter inden stegning for at få temperatur.
  6. Steges ved middel varme i 2 minutter på hver side. Må gerne være rosa stegt, hvis hakkekødet er friskt.
  7. SPEJLÆG: Varm en pande op ved middel varme, og kom olie på.
  8. Slå dit æg ud. Det skal ikke have stegeskorpe, vi vil gerne have, at det bliver blødt og lækkert. Det skal have cirka 4 minutter.
  9. Krydr det med salt, peber og lidt chiliflager.
  10. Tip: Man kan med forsiden af sin finger mærke, om æggeblommen er varm - hvis blommen er varm, er ægget færdigt.
  11. SOVSEN: Halvér løget, og steg af i en gryde.
  12. Kom fløden i sammen med bouillonterningen, og kog op.
  13. Kom tomatpuré i, og mix det hele med en stavblender.
  14. Hak krydderurterne, og kom i lige inden servering.
  15. STEGTE GRÆSKAR: Græskarret skrælles og udhules.
  16. Græskarret skæres i mundrette stykker.
  17. Den ene halvdel af mængden vendes med olie, salt og peber - den anden halvdel bruges til sylt.
  18. Du kan enten stege dem semimøre på panden eller bage dem i ovnen ved 180 grader i 25 minutter.
  19. SYLTEDE GRÆSKAR: Kog vand, sukker og eddike op.
  20. Kom den anden græskarhalvdel ned i væsken, og lad det koge i cirka 10 minutter.