Livsstil

Hindbærroulade

Tilberedning

  1. HINDBÆRROULADE: Tænd ovnen på 225 grader almindelig ovn. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver i en skål.
  2. Vask, skyl og tør citronen. Riv dernæst skallen på den fine side af rivejernet, og pres saften ud i en skål.
  3. Slå æggene ud, og kom æg, vaniljesukker og sukker i en stor skål.
  4. Pisk æg og sukker med en elpisker til en meget luftig og lys æggesnaps. Pisk gerne i 4-5 minutter ved høj hastighed.
  5. Tilsæt fintrevet citronskal.
  6. Sigt melblandingen i æggesnapsen, og vend dejen forsigtigt sammen.
  7. Fordel dejen jævnt på en bageplade med bagepapir. Bag rouladebunden cirka 6-8 minutter midt i ovnen.
  8. Gør et stykke bagepapir klar, og drys et tyndt og jævnt lag sukker på bagepapiret.
  9. Tag bunden, og vend den ud med toppen nedad på det sukkerdryssede stykke bagepapir.
  10. Lad bunden svale lidt, og træk derefter bagepapiret af.
  11. Stænk bunden med citronsaft, og lad bunden køle af under et fugtigt klæde.
  12. Smør hindbærmarmeladen ud på bunden.
  13. Rul rouladen stramt ved at trække bagepapiret væk mod dig selv, så rouladen nærmest ruller sig selv. Hjælp rouladen i gang med den første del af rulningen.
  14. Drys med flormelis inden servering, og pynt med pisket flødeskum og lidt friske bær.