Hjemmelavet græsk pita gyros

16x9
Hjemmelavet græsk pita gyros. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
5
Tid
30 min + 60 min

Tilberedning

  1. PITA: Rør gæren ud i vandet.
  2. I en mixer skål tilsættes vandet med gær, sukker, salt og olivenolie og røres rundt.
  3. Tilsæt mel og rør det godt ind i væsken.
  4. Lad mixeren køre ved høj hastihed i 5 min
  5. Læg dejen i en skål med låg på og lad den hvile deri 30 min ved stuetemperatur.
  6. Del dejen i 5 lige store stykker a ca 110 gr og form dem til kugler
  7. Læg dejkuglerne i et fad med olivenolie i bunden.
  8. Læg fadet i køleskabet i 2 timer.
  9. Efter 2 timer tages dejen ude af køleskabet. Drys lidt durum mel ud på køkkenbordet og rul hver dej kugle ud til et fladt rundt pita brød, som er ca 1/2 cm høje og 20 cm breden.
  10. Lad pitabrødene efterhæve i 5 min.
  11. Snit pitabrødene på skrål med en gaffel.
  12. Hæld en smule olie i en lille skål og sæt en slip let pande på komfuret.
  13. Varm panden op og pensl den med lidt olivenolie.
  14. Steg pitabrødene et af gangen. De skal stege i ca 1 min på hver side til de er lige præcis gennembagte og har brune pletter.
  15. Læg med det samme det færdig stegte pitabrød på en dyb tallerken og læg et rent viskestykke over, som holder på varmen. Efterhånden som de næste pitabrød bliver færdige puttes de ind mellem de andre på tallerken.
  16. TZATZIKI: Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
  17. Riv agurkerne groft på et rivejern, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
  18. Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie, eddike og paprika.
  19. KØD: Skær nakkefileten i så tynde skiver som muligt og mariner herefter kødet med lidt oliven olie, timian, hvidløg, paprika, salt og peber.
  20. Læg fileten i en dyb tallerken med husholdningsfilm rundt om og lad den stå og marinere i køleskabet i en time i eller mere. Tag derefter kødet ud af køleskabet, og lad det hvile ved stuetemperatur i 20 minutter og grill det efterfølgende i en grillpande.
  21. Når kødet er grillet færdigt ligges det på et skærebræt hvor det skæres i små tynde stykker.
  22. SAMLING AF PITAEN: Tag et stykke sølvpapir eller stykke bagpapir og lig pitabrødet ovenpå.
  23. Kom en skefuld Tzatziki på langs af brødet, 2 skefulde kød ovenpå en skefuld finthakkede tomater og nogle små stykker friske rødløg.
  24. Herefter rulles pitabrødet fra venstre mod højre så det bliver til en wrap.