Hjemmelavet græsk pita gyros med kylling

16x9
Hjemmelavet græsk pita gyros med kylling. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
5
Tid
30 min + 60 min

Tilberedning

  1. PITA: Rør gæren ud i vandet.
  2. I en mixer-skål tilsættes vandet med gær, sukker, salt og olivenolie og røres rundt.
  3. Tilsæt mel og rør det godt ind i væsken. Lad mixeren køre ved høj hastighed i 5 minutter.
  4. Læg dejen i en skål med låg på og lad den hvile deri 30 minutter ved stuetemperatur.
  5. Del dejen i fem lige store stykker á cirka 110 gram og form dem til kugler. Læg dejkuglerne i et fad med olivenolie i bunden. Læg fadet i køleskabet i 2 timer.
  6. Efter 2 timer tages dejen ud af køleskabet. Drys lidt durummel ud på køkkenbordet og rul hver dejkugle ud til et fladt rundt pitabrød, som er cirka 1/2 centimer høj og 20 centimer bred. Lad pitabrødene efterhæve i 5 minutter.
  7. Snit pitabrødene på skrå med en gaffel. Hæld en smule olie i en lille skål og sæt en slip let pande på komfuret. Varm panden op og pensle den med lidt olivenolie.
  8. Steg pitabrødene et af gangen. De skal stege i cirka 1 minut på hver side, til de er lige præcis gennembagte og har brune pletter.
  9. Læg med det samme det færdigstegte pitabrød på en dyb tallerken og læg et rent viskestykke over, som holder på varmen. Efterhånden som de næste pitabrød bliver færdige, puttes de ind mellem de andre på tallerken.
  10. TZATZIKI: Halver agurkerne på langs og skrab kernerne ud med en ske.
  11. Riv agurkerne groft på et rivejern, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
  12. Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie, eddike og paprika.
  13. KØD: Skær kylling i så tynde skiver som muligt og mariner herefter kødet med lidt olivenolie, timian, hvidløg, paprika, salt og peber.
  14. Læg fileten i en dyb tallerken med husholdningsfilm rundt om og lad den stå og marinere i køleskabet i 1 time eller mere. Tag derefter kødet ud af køleskabet, og lad det hvile ved stuetemperatur i 20 minutter, og grill det efterfølgende i en grillpande.
  15. Når kødet er grillet færdigt, lægges det på et skærebræt, hvor det skæres i små tynde stykker.
  16. SAMLING AF PITAEN: Tag et stykke sølvpapir eller bagepapir og læg pitabrødet ovenpå. Kom en skefuld tzatziki på langs af brødet, to skefulde kød ovenpå, en skefuld finthakkede tomater og nogle små stykker friske rødløg. Herefter rulles pitabrødet fra venstre mod højre, så det bliver til en wrap.