Hvide asparges og vinaigrette med nye ærter og agurker

16x9
Hvide asparges, både stegte, syltet & i sauce, vinaigrette med nye ærter & agurker Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
2
Tid
40 min + 15 min

Tilberedning

  1. Smelt smørret til saucen i en lille gryde. Skær bunden af aspargesene, og skræl dem fra hovedet til bunden ad 2 omgange.
  2. Vask skrællerne og bunden fri for jord, og kom dem i gryden med smør. Smørret skal stå på laveste blus, og det må ikke brune.
  3. Til de syltede asparges skal eddike, sukker og vand koges op.
  4. Hæld den varme syltelage henover 2 asparges. Kom film over fadet, da lagen måske ikke dækker aspargesene, og lad dem trække koldt på køkkenbordet.
  5. Hak skalotteløgene, og kom halvdelen i en gryde med hvidvinseddiken til saucen. Kog eddiken med løg ned til det halve, og sluk.
  6. Skær agurk i små tern. Hak krydderurterne fint. Bælg ærterne. Vend de hakkede grøntsager og urter med ærterne, olien samt skallen og saften fra 1 citron. Smag til med salt.
  7. Sigt skrællerne fra smørret. Med en stavblender blend fond og hvidvinseddiken sammen med aspargessmørret, og smag saucen til med salt og peber.
  8. Sæt en stor pande over på høj varme. Steg de resterende asparges i olie. Tilsæt smørret, og sluk for panden, når de er brune på den ene side.
  9. Smag dem til med salt og peber.
  10. SERVERING: Placér de syltede og stegte asparges i bunden af en tallerken med salaterne. Kom vinaigrette henover og til sidst aspargessaucen.