Hyldeblomstboller, sylt med hyld og sommersalat med hyldeblomstdressing

16x9
Hyldeblomstboller, sylt med hyld og sommersalat. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Tid
60 min + 60 min

Tilberedning

  1. HYLDEBLMSTBOLLER: Hæld vand i en skål, og opløs gæren i vandet. Tilsæt æg, hvedemel, sukker og salt.
  2. Ælt det på en røremaskine, mens du tilsætter det bløde smør lidt ad gangen over 10 minutter.
  3. Klip eller pil blomsterne af skærmene. Tilsæt til sidst hyldeblomsterne, og ælt kort til de er blandet ind i dejen.
  4. Lad dejen hæve to timer på køkkenbordet i skålen. Tag dejen ud på det meldryssede bord, og del til cirka 15 lige store boller.
  5. Form dem ved at folde dejen sammen i bunden, så du får en rund og ensartet bolle, og kom bollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir.
  6. Lad efterhæve 1 time, pensl med mælk eller æg, og bag ved 180 grader i cirka 12 minutter, til de er gyldne.
  7. SYLTEDE LØG MED HYLD: Rens hyldeblomsterne for urenheder. Pil løgene, og skær dem i halve eller kvarte.
  8. Kom løg og hyldeblomstskærme i sylteglas. Kog eddike, sukker og salt op i en gryde.
  9. Kom den kogende lage direkte over løgene i glassene, og kom låget på. Lad dem trække minimum 24 timer – gerne længere.
  10. Brug de syltede løg med hyld i din burger, sandwich, i salaten eller på din rugbrødsmad.
  11. SOMMERSALAT MED HYLDEBLOMST-DRESSING: Kom mandlerne i ovnen ved 170 grader i cirka 10 minutter. Lad dem køle lidt, og hak dem groft.
  12. Riv eller hak hvidløget fint. Band med olie, citron, honning, eddike salt og peber.
  13. Pil eller klip blomsterne af hyldeskærme, og kom i dressingen. Lad dressingen trække et par timer.
  14. Hæld den over de fint snittede grøntsager, og server med flere hyldeblomster, og pynt med krydderurter og mandler.