Isbombe med ild

16x9
Isbombe med ild. Foto: TV 2
Grad
Svær
Pers.
4
Tid
60 min

Tilberedning

  1. Marengs: Pisk æg og sukker sejt og tilsæt eddike. Lad det hele blive pisket til et stabilt masse, hvor sukkeret er opløst.
  2. Vaniljeis: Kog mælk, fløde, sukker og vanilje op. Legere med æggeblommerne og frys i en ismaskine
  3. Chokoladeis: Kog mælk, fløde, sukker og vanilje op. Legere med æggeblommerne. Blend chokoladen i og frys i en ismaskine
  4. Jordbæris: Kog mælk, fløde, sukker og vanilje op. Legere med æggeblommerne. Blende jordbær i og frys i en ismaskine.
  5. Lagkagebund: Æg og sukker piskes til en luftig masse. Det skal piskes længe, før det rammer den rigtige konsistens.
  6. Derefter sigtes hvedemel og bagepulver over i æggemassen. Det hele vendes stille sammen, så man ikke pisker luften ud af æggene.
  7. Så rives marcipanen i dejen og derefter hældes dejen ud på en bageplade med bagepapir under, og den smøres ud som en firkant. Bages ved 220° C i ca. 6-8 min.
  8. Lagkagebunden udstikkes i passende stykker og pakkes i film
  9. Brændende sauce: Grand marnier hældes i en lille kasserolle og der tændes ild. Den brændende grand marnier hældes henover desserten
  10. Anretning: Alle 3 is støbes lag på lag i en halvkugle silikoneform. 10 min. inden servering tages isen ud af fryseren og placeres ovenpå den udstukkede lagkagebund og sprøjtes med marengs og den brændende sauce hældes på ved bordet.