Italiensk ragout "Ciabbottola" med focaccia

16x9
Grad
Let
Pers.
6
Tid
60 min

Tilberedning

  1. FREMGANGSMÅDE: ITALIENSK RAGOUT Skær løg og peberfrugter i grove tern. Steg dem af i en stor gryde i olivenolie i cirka 10 minutter. De skal bare falde lidt sammen.
  2. Skær pølserne over, og pres farsen ud af tarmen. Kom de grove stykker pølser op i gryden. Skær courgetter, aubergine og tomater i grove tern, og kom dem op til resten.
  3. Nu skal det jævnligt røres igennem de næste 20 minutter. Det hele vil afgive en masse væde, så det må ikke gå for hurtigt, så det fordamper. Du vil nemlig gerne have væden. Smag det hele til med salt, peber og piment d'espelette.
  4. De fire æg slår du ud i en skål og pisker dem sammen. Kom dem op i ragouten, og rør rundt, til de koagulerer.
  5. Anret den varme ragout i en skål, og drys basilikum og ost udover. Spis eventuelt brød til.
  6. FREMGANGSMÅDE: FOCACCIA Smuldr gæren ud i vandet, bland olie, mel og salt i, og rør det godt sammen. Dæk dejen til og lad den hæve cirka 1 time til dobbelt størrelse.
  7. I en form på cirka 20 x 40 centimeter kommer du bagepapir. Fordel dejen i formen ud til hvert hjørne med olierede fingre eller en dejskraber.
  8. Form et flot blomstermønster i dejen med tynde skiver af radiser og kartofler. Skær skiver af løget, og form nogle løgblomster, eller hvad du nu synes er sjovt.
  9. Lad det hæve igen i 30 minutter.
  10. Pensl med lidt mere olivenolie og eventuelt lidt flagesalt. Bag i 25 minutter ved 200 grader varmluft.