Jambalaya med jomfruhummer, chorizo, asparges og sprød skinke

- Grad
- Mellem
- Pers.
- 4
- Tid
- 30 min + 60 min
Tilberedning
- JAMBALAYA: Chorizoen steges på panden for sig med en halv spiseske krydderiblanding.
- Grønt skæres i mellemstore tern og deles i to bunker. Et portion steges let møre med en kvart spiseske krydderiblanding. Den anden portion grønt svitses let sammen med n’duja, halvdelen af chorizopølsen, og første portion af grønt tilsættes.
- Lad det koge let, og tilsæt tomat, ris, vand, lidt salt og en teske hot sauce.
- Bring i kog under omrøring, og lad koge i cirka 10-12 minutter, indtil risene er næsten møre. Lad gryden stå i cirka 20 minutter, og rør rundt. Smag til med salt og peber og eventuelt lidt krydderiblanding, og spis med det samme.
- I hviletiden bages skiver af skinke i ovnen på 200 grader, til de er tørre. Det tager cirka to til tre minutter.
- JOMFRUHUMMER: Skallen på kroppen klippes, så kødet er frit og kan tages med en gaffel. Kom lidt smør og hvidløg på hvert skaldyr. Bag i ovnen i cirka seks til ni minutter, og server straks.
- GRØNNE ASPARGES: Smelt smør, og lynsteg asparges. Krydr og tilsæt hot sauce til sidst lige før servering.
- ANRETNING: Jambalaya anrettes i midten og dekoreres med den sprøde skinke, chorizo, asparges og jomfruhummer/reje. Pynt med urter.