Livsstil

Japanskinspirerede pandekager og karsuobushi

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
30 min + 45 min

Tilberedning

  1. Pandekager: 1. Rør grøntsagsbouillon, mel og æg sammen i en skål til en homogen masse. Lad dejen hvile i 10-15 minutter. 2. Snit løg og hvidløg fint, og rist dem let gyldne i olie på en pande. 3. Tilsæt de ristede hvidløg og løg i dejen. 4. Hak spidskål og de andre grøntsager fint, og vend det ned i dejen sammen med 1 teske fint salt og 1 teske bagepulver. 5. Kom olie på en pande, og varm panden godt op (den må gerne ryge lidt). Kom en stor skefuld af dejen på panden, så det ligner en tyk pandekage, og skru derefter ned på medium varme (hvis man vil lave det med bacon, lægger man skiver af bacon oven på pandekagen, så når man vender pandekagen, steges baconen sprød). 6. Steg pandekagerne gyldne på begge sider (hvis du skal lave flere, kan man stege dem på panden og lune dem i ovnen lige inden man skal spise. 160 grader i 10-12 minutter).
  2. Spicy sauce: 1. Bland alle ingredienserne sammen, og smag dem til med frisk limejuice. Opbevares på køl, og skal helst laves på dagen.
  3. Mayonaise: 1. Pisk æggeblomme og riseddike sammen. 2. Kom olie i æggemassen stille og roligt, mens der piskes med et piskeris. 3. Smag til med salt og sesamolie. 4. Opbevares på køl.
  4. Anretning: 1. Anret den stegte pandekage på en tallerken. Fordel lidt af mayonaisen på pandekagen, og drys med hakket foråsløg, ristet sesam, karse og karsuobushi. 2. Okonomiyaki sauce serveres i en lille skål.