I en stor skål smuldrer du mel og smør sammen. Når det er samlet, tilsætter du sukker og æggeblommer. Saml dejen – her er det godt at bruge hænderne, så den bliver ensartet.
Når dejen er samlet, ruller du den i to lige store pølser. Pak dem i film, og sæt dem på køl, til de er helt faste.
Forvarm din ovn på 185 grader varmluft.
Beklæd en bradepande med bagepapir. Tag den ene pølse ud, skær den i skiver, og placér dem på bradepanden. Pensl dem med det piskede æg og drys med rigelig kanelsukker.
Bag dem i 8-9 minutter afhængig af din ovn, til de er let gyldne i kanten. Gentag med resten, eller gem dejen på køl, eller frys til en anden god gang.