Jordbær-cheesecake

16x9
Christel Pixis jordbær-cheesecake. Foto: TV 2
Grad
Svær
Pers.
12
Tid
60 min + 90 min

Tilberedning

  1. Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd bunden af en springform 20-23 centimeter med bagepapir, og sæt til side.
  2. BUND: Smelt smørret i en gryde ved lav varme, så du ikke bruner det, og sæt det til side mens du knuser/blender dine kiks.
  3. Når dine kiks er helt pulveriseret, hælder du smeltet smør og én spiseske sukker ved og blander det, til det er klumpet.
  4. Nu drysser du massen i din springform, og presser den ud og lidt op langs siderne. Her er det rigtig godt, at bruge et fladbundet glas, til at trykke det tæt sammen.
  5. Stil nu formen på køl mens du laver fyldet.
  6. FYLD: I en lille gryde koger du dine jordbær med sukkeret, til det er grødet, cirka i 10 minutter, hvorefter du blender din kompot, for at få en ensartet masse.
  7. Sæt den derefter direkte på køl.
  8. I en mellem skål pisker du flødeost, sukker og hvedemel, til du har en ensartet masse.
  9. Tilsæt nu æggene et ad gangen, og pisk ét minut mellem hvert æg.
  10. Husk løbende at skrabe bunden og siderne, så du ikke har klumper af flødeost i massen.
  11. Nu tilsætter du vaniljeekstrakt og fløde, og pisker til det er godt blandet.
  12. Nu hælder du din jordbær kompot i massen, og blander til den er ensfarvet.
  13. Tag din form ud fra køl, og hæld nu massen ovenpå din afkølet kiksebund.
  14. Bag din cheesecake i 20 minutter ved 180 grader, hvorefter du skruer ned til 120 grader, og bager videre i 60-90 minutter.
  15. Efter 60 minutter kan du checke til kagen, ved at banke til den med fingeren. Den må gerne være våd og blævrer i midten, på størrelse med din håndflade.
  16. Kanterne skal være faste. Dette kan kræve et par forsøg, men når man har knækket koden, er det, det hele værd.
  17. Mens din kage bager kan du lave toppen.
  18. TOPPEN: Bland alle ingredienser i en skål.
  19. Tag kagen ud, og hæld toppen forsigtigt henover.
  20. Nu bager du kagen i yderligere 15 minutter. Når den er færdig, tager du den ud, og kører en kniv rundt langs kanten, så den ikke flækker når den krymper på køl.
  21. Sæt kagen på køl natten over, og voila, så er den klar til servering.
  22. Et lille ekstra fif: Når du skærer kagen, så brug en kniv der har været under den varme hane, så får du hele perfekte stykker. Skyl den efter hvert slice.