Kanelsnurrer

16x9
Kanelsnurrer. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
8
Tid
30 min + 120 min

Tilberedning

  1. DEJ: Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri.
  2. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt ,vaniljesukker, og ælt dejen, til den er helt glat og blank og slipper skålen.
  3. Du skal bruge en røremaskine og indstille den på lav hastighed.
  4. Skær smørret i små terninger og kom dem i dejen, som nu skal æltes, til den er blank og glat. Det tager cirka 5 minutter.
  5. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den køle af i køleskabet i mindst 1 time. Imens dejen hviler, røres remoncen sammen.
  6. REMONCE: Rør smør, sukker og kanel sammen til en remonce med en elpisker.
  7. KANELSNURRER: Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på cirka 30x60 centimeter. Smør remoncen ud over dejpladen med en dejskraber, så det er jævnt fordelt.
  8. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej.
  9. Rul nu dejen ud igen til ca. 30x30 centimeter, og skær den i 12 strimler, der er 30 centimeter lange og cirka 2,5 centimeter bredde.
  10. Sno hver strimmel ved at tage fat i hver ende, og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 6-7 snoninger. Tryk ikke for hårdt. Tag den snoede dejstrimmel op med den ene hånd, og sno den 2 gange om din anden hånds pege- og langefinger. Læg den resterende dejsnip hen over de to snoninger, placér den mellem din pege- og langefinger, og træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i kanelsnurren.
  11. Sæt kanelsnurrerne på et par bageplader med bagepapir, så snoringerne vender opad. Lad kanelsnurrerne hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.
  12. Pensl kanelsnurrerne med æg, og bag dem ved 180 grader i cirka 12–14 minutter. Afkøl kanelsnurrerne på en rist, og pensl med sirup.