Karry- og svampesuppe med sprødstegt Guanciale

16x9
Michael Museths karry- og svampesuppe med sprødstegt Guanciale og toastbrød med smeltet ost og hvidløg på siden. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
30 min + 45 min

Tilberedning

  1. KARRY- OG SVAMPESUPPE: Svits svampene godt af i smørret. Tag gerne en 4-5 svampe fra, da de skal bruges til anretningen.
  2. Tilsæt løg og hvidløg. Når svampene er klar, brænder du karry og spidskommen af sammen med svampene. Tilsæt evt. melet og herefter portvin. Rør godt rundt.
  3. Herefter tilsætter du fløden og lader den koge godt ind, så den er godt cremet. Smag til med salt og peber.
  4. SPRØDSTEGT GUANCIALE: Steg Guancialen sprød i smørret. Efter stegning kommes de på lidt køkkenrulle, så de kan dryppe af.
  5. TOASTBRØD MED SMELTET OST OG HVIDLØG: Bland vand og gær godt.
  6. Tilsæt sukker, salt og æg. Pisk godt sammen.
  7. Tilsæt mel lidt ad gang.
  8. Når mel er rørt godt rundt i, så tilsættes smør lidt ad gangen.
  9. . Slå dejen sammen i en firkantet form som er smurt med smør. Lad dejen hvile 1 time, pensel den med det piskede æg og bag den herefter i ca. 30- 40 minutter ved 180 grader. Selvfølgelig alt efter højden på formen. Bank bag på det bagte brød - det skal gerne lyde hult og hårdt. Brødet kan med fordel bages dagen før.
  10. Skær 8 gode skiver. 2 stk. pr. person.
  11. Hak hvidløg fint og bland op i olien. Lad stå og trække mindst i 30 minutter.
  12. Varm en spsk. smør på panden.
  13. Steg toast gyldne på den en side. Tag den kort af panden, mens du smeltet en spsk. smør på panden igen.
  14. Drys den revne ost på den stegte side af toasten og kom den anden toast ovenpå osten med den gyldne side ovenpå toasten. Steg den herefter gylden på begge sider. Halver og server med det samme.
  15. ANRETNING: Anret de små stykker af svampe i bunden af en dybtallerken. Kom evt. Lidt pynt a la urter/blomster oven på svampene. Hæld suppen udover, og knus den sprøde guanciale over. Servér med toast/ost/hvidløg på siden. Velbekomme!