Kongekrabbe-hotdog med det hele

16x9
Kongekrabbe. Foto: TV 2/Go' morgen Danmark
Grad
Svær
Pers.
4
Tid
90 min + 20 min

Tilberedning

  1. SYLTEDE GRØNNE TOMATER: Varm sukker, eddike og vand op i en gryde, til sukkeret er opløst.
  2. Prik dine grønne tomater med en gaffel eller en lille spids kniv, så syltelagen kan trække ind i tomaterne. Du kan også vælge at skære dem i kvarte for at fremskynde processen.
  3. Hæld syltelagen over tomaterne, og sørg for, at de dækker helt. Du kan godt spise dem efter et par dage, men de har godt af at stå i minimum en uge. Kan holde sig på køl eller i en mørk kælder i flere måneder.
  4. GRØN TOMAT RELISH: Skær dine syltede tomater, æble og løg ud i små tern som har cirka samme størrelse.
  5. Vend det hele sammen i en skål sammen med hakket dild og estragon.
  6. Smag til med sukker, salt og olivenolie.
  7. HUMMEROLIE: Bank dine hummerskaller med en gryde, og kom dem i ovnen ved 180 grader i 20 minutter, til de er ristede.
  8. Kom de ristede hummerskaller i en gryde med olien, og varm den op, til olien begynder at boble.
  9. Træk olien væk fra varmen, og lad den stå i 1 time.
  10. Sigt hummerskallerne fra olien, og sæt den i køleskabet.
  11. HUMMERMAYONNAISE: Pisk æggeblomme, 1 teske salt og 5 gram citronsaft sammen.
  12. Kom hummerolien i æggemassen stille og roligt, mens man pisker (vigtigt, at olien er køleskabstemperatur).
  13. Smag til med salt.
  14. Opbevares på køl.
  15. SPRØDT KYLLINGESKIND: Skær eventuelle fedt/brusk stykker væk fra skindet.
  16. Kom skindet op på et stykke bagepapir, og sørg for, at det er helt fladt. Drys med lidt salt, og kom et stykke bagepapir ovenpå.
  17. Bag skindet i ovnen ved 160 grader i 30-40 minutter, til det er gyldent.
  18. KONGEKRABBE HOTDOG: Bræk armene ud i leddene. Brug en saks og klip op langs skallen uden at klippe i krabbekødet.
  19. Rul krabben op i film, så det ligner en pølse.
  20. Kog en gryde op med vand, og kom filmrullerne med krabbe ned i det kogende vand. Sluk for gryden, og lad krabben stå i 4-5 minutter.
  21. Man kan vælge at køle krabben ned og stege den op på en pande, når du skal bruge den eller bare servere den direkte.
  22. ANRETNING: Lun pølsebrødet i ovnen.
  23. Brødet smøres med hummermayonnaisen, og krabben lægges i midten.
  24. Kom de øvrige ingredienser på toppen.
  25. Eventuelt kan der kommes grønne krydderurter på også.
  26. Velbekomme!