Kyllingeshawarma i fladbrød med myntedressing, spidskål og syltede grøntsager

- Grad
- Let
- Pers.
- 4
- Tid
- 20 min + 40 min
Tilberedning
- KYLLINGESHAWARMA: Rist krydderierne (koriander, kanel, gurkemeje, spidskommen, nelliker, paprika, cayenne) på en pande i tre til fire minutter.
- Kom kyllingen i en skål, og vend det godt rundt med de ristede krydderier, salt, olie og majsstivelsen.
- Kom kyllingen op i en rugbrødsbageform, og pres det godt med hænderne.
- Bag kyllingen i rugbrødsformen i 40 minutter i en forvarmet ovn på 180 grader.
- Lad kyllingen hvile i fem minutter. Det kan derefter vendes ud af formen, og kyllingen vil hænge sammen.
- Skær tynde skiver af kyllingekebab.
- SPIDSKÅL MED PERSILLE: Snit spidskål fint, og kom det i iskoldt vand i fire til fem minutter.
- Skyl persillen, og hak det fint.
- Hæld vandet fra kålen, og vend med hakket persille.
- Kålen er nu klar til at komme ind i fladbrødet.
- MYNTEDRESSING: Skyl mynte og koriander. Pluk bladene, og hak dem fint.
- Kom yoghurt i en skål sammen med de hakkede krydderurter, grøn chili (uden kerner), garam masala og sukker, og blend med en stavblender.
- Smag til med citronsaft, salt og sort peber.
- SYLTEDE GRØNTSAGER: Varm sukker, eddike og vand op i en gryde, til sukkeret er opløst.
- Ordn dine grøntsager, og skær dem ud i mundrette stykker.
- Skyl dit sylteglas i atamon, eller kom kogende vand i glasset inden brug.
- Kom grøntsagerne i glasset, og dæk grøntsagerne med den lune syltelage.
- Kom låg på glasset, og sæt dem i køleskabet.
- Grøntsagerne kan holde sig på køl i op til seks måneder.
- ANRETNING: Lun fladbrød i ovnen, og kom de resterende ingredienser i fladbrødet.
- Man kan eventuelt servere lidt af dressingen i en skål, hvis man ønsker mere dressing i sin kyllingekebab.