Livsstil

Laab Moo – Thailandsk ret med stegt svinekød og urter

Sværhedsgrad
Let
Personer
2
Tid
10 min + 20 min

Tilberedning

  1. LAAB MOO: På en medium varm pande ristes først en deciliter jasminris til de er gyldne og dufter ristede. Herefter tages de af varmen og sættes til afkøling på køkkenbordet.
  2. Hak limeblade helt fint (eventuelt i en lille krydderikværn) og sæt til side.
  3. Skyl og snit forårsløg og chili helt fint.
  4. Varm en gryde op til høj varme med lidt olie og brun svinekødet godt af til det har taget farve over det hele.
  5. Kom nu vand, limeblade, forårsløg, bouillon og chili i. Hold lidt igen med chilierne, du kan altid tilføje, hvis du synes.
  6. Lad svinekødet småsimre ved svag varme i små ti minutter uden låg, indtil al væsken er kogt væk.
  7. Imens koges to deciliter ris som anvist på pakken, og mynte og koriander hakkes helt fint.
  8. Rødløget skæres i hel tynde skiver, og de ristede ris knuses groft i en morter eller en krydderikværn. Pas på, at det ikke bliver for fint, det skal stadig være groft og knasende.
  9. Nu smages svinekødet til med lime, sukker, fiskesauce, sesamolie, peber og eventuelt lidt mere chili, hvis du synes.
  10. Til sidst vendes rødløg og de friske urter i, og svinekødet serveres på nogle salatblade med de kogte ris til. Til sidst drysses med lidt af de ristede ris.