Lakridskonfektrulle

16x9
Lakridskonfektrulle. Foto: TV 2/Go' morgen Danmark
Grad
Mellem
Tid
30 min

Tilberedning

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand. Kom lakridspulver, vand, mørk sirup, flormelis og hvedemel i en gryde.
  2. Kog lakridsmassen op til 105 grader under omrøring, eller til massen begynder at tykne.
  3. Tag massen af varmen, vrid husblassen fri for vand, og dump den ned i lakridsmassen. Rør det godt sammen.
  4. Fordel lakridsmassen jævnt ud på en silikonemåtte eller et stykke bagepapir smurt med smagsneutral olie. Massen skal fordeles ud i et rektangel i 2-3 millimeter tykkelse.
  5. Lad massen stivne ved stuetemperatur – gerne i 24 timer.
  6. Riv marcipanen, og kom den i en skål sammen med kokosmel og glukosesirup.
  7. Rul marcipanmassen ud mellem 2 stykker bagepapir i nogenlunde samme størrelse som lakridsmassen.
  8. Læg marcipanen oven på lakridsen. Rul forsigtigt lagene sammen som en roulade, og hæft eventuelt med lidt vand, så det klistrer sammen.
  9. Skær nu stykker af lakridskonfekt ud i mundrette bidder med en skarp kniv.
  10. Opbevares i en lufttæt beholder på køl eller ved stuetemperatur. Skal afkøle minimum 3 timer.