Libanesiske kikærter med aubergine, pitachips, yoghurt og citrussalat

16x9
Jonas Boelts libanesiske kikærter med aubergine, pitachips, yoghurt og citrussalat. Foto: TV 2
Grad
Let
Pers.
4
Tid
20 min + 40 min

Tilberedning

  1. CITRONYOGHURT: Kom yoghurt i en skĂĄl, og smag til med revet citronskal, citronsaft, sort peber og salt.
  2. PITACHIPS: Skær pitabrødene i lange strimler, og vend dem med olivenolie og salt.
  3. Bag dem i ovnen ved 160 grader i 7-9 minutter. Sørg for at holde øje med dem, og vend dem rundt, så de bliver gyldne og sprøde.
  4. CITRUSSALATDRESSING: Kom granatæblejuice, rødvinseddike og plukket timian i en skål.
  5. Kom olivenolie i, og smag til med salt og sort peber.
  6. CITRUSSALAT: Skær citrusfrugterne ud i mundrette stykker.
  7. Halver granatæblet, og bank kernerne ud ved at slå nænsomt med en ske på toppen.
  8. Snit fennikel tyndt, og kom det i iskoldt vand.
  9. Vend citrusfrugter, saltmandler, fennikel, granatæblekerner, plukket estragon og endive med citrussalatdressing i en skål.
  10. LIBANESISKE KIKÆRTER: Skyl tomaterne, og kom dem i et ildfast fad. Fordel 1 spiseske olivenolie ud over tomaterne, og kom dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 10 minutter.
  11. Tag tomaterne ud af ovnen, og lad dem køle ned i 5-10 minutter.
  12. Tag en lille kniv, og træk skindet af tomaterne.
  13. Sæt tomaterne til side, og smid tomatskindet ud.
  14. Skær auberginerne i 6-8 stykker per aubergine. Vend dem med salt og olivenolie. Kom dem i et ildfast, og bag dem i oven ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er helt møre.
  15. Halver de grønne chilier, og tag kernerne ud af dem. Hak chilierne fint.
  16. Kom 3 spiseskeer olie i en gryde, og rist hakket løg, hvidløg, grønne chilier, ingefærpulver, stødt kanel og allehånde i 10 minutter ved medium varme.
  17. Tilsæt derefter grøntsagsfond, tomaterne ”som var sat til side”, og lad det småsimre i 15-20 minutter.
  18. Tilsæt de kogte kikærter, og lad det stå og småsimre i yderligere 5 minutter.
  19. Smag til med salt.
  20. Vend de stegte auberginer i gryden til sidst.
  21. ANRETNING: Anret den libanesiske kikærtegryde i en dyb tallerken med citronyoghurt og sprøde pitachips på toppen.