Linsebøffer med broccoli og svampe

16x9
Linsebøffer med broccoli og svampe. Foto: TV 2
Pers.
10

Tilberedning

  1. Skyl linserne og kog dem i cirka 30 minutter. Imens linserne koger kan du rense champignon og løg.
  2. Skær den nederste (hårde) centimeter af broccolistokken og kasser den. Skær resten af stokken i store stykker, del løgene i halve og kom det hele samt de rensede champignon i en foodprocessor. . Blend det hele godt, til du har en nogenlunde ensartet fars.
  3. Dræn vandet fra de kogte linser. Smid den halve bouillonterning ned til linserne, mens de damper, og rør rundt så terningen opløses og giver smag til linserne.
  4. Når terningen er opløst, tilsætter du linserne til farsen i foodprocessoren. Tilsæt også krydderierne og blend igen, så linserne bliver en del af farsen.
  5. Kom farsen i en skål (eller i den gryde, du har brugt til linserne) og tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt og smag til. Hvis du vil bage bøfferne, så tilsæt lidt olie til farsen. Hvis du vil stege dem, så tilsæt i stedet olien til en pande og varm den.
  6. Form bøfferne i hænderne. Gør evt. dine hænder våde, så bliver det lettere at forme bøffer, uden at de klistrer for meget.
  7. Steg bøfferne til de har en god stegeskorpe på begge sider. Bager du bøfferne, så vend dem forsigtigt undervejs (i så fald skal de bages ved 200 alm. ovn i ca. 20 minutter).
  8. Server linsebøfferne i en burger med grønt, ketchup, og hvad du ellers har lyst til. Server med fritter eller ovnbagte kartofler. Du kan også bruge linsebøfferne i pitabrød, med pomfritter og ketchup, med hasselback-kartofler, eller lige som du har lyst til.
  9. Du kan sagtens tilsætte andre krydderier eller krydderurter, hvis du vil prøve en anden smagsvariant. Prøv fx at tilføje persille. Du kan også bruge andre svampe, som vil give en helt anden smag, og du kan selvfølgelig lave bøfferne glutenfri ved at bruge glutenfrit mel.