Marineret svinemørbrad og mormorkartoffelsalat

16x9
Grad
Let
Pers.
4
Tid
15 min + 45 min

Tilberedning

  1. MARINERING AF KØD: Dryp olie på det hele hvidløg, og bag det ved 200 grader i 12 minutter. Feddene skal være gyldne og bløde.
  2. Blend bagte hvidløgsfed med rosmarin, citronskal, saft fra ½ citron og olivenolie. Smag til med salt og peber.
  3. Skær mørbraden ud i tre centimeter tykke medaljoner, og vend dem i marinaden.
  4. Lad gerne hvile over natten eller minimum 30 minutters tid.
  5. KARTOFFELSALAT: Kog kartoflerne i saltet vand med et par fed hvidløg og et par laurbær i.
  6. Husk, at kartoflerne ikke må koge ud, de skal stadig have et lille bid!
  7. Imens røres dressingen sammen af et fint revet fed hvidløg, creme fraiche, dijon, eddike og groft hakkede cornichoner.
  8. Vend finthakkede urter i, og smag til med salt og peber.
  9. RESTEN: Steg mørbradbøfferne kort i olie ved mellemhøj varme, så de får flot stegeskorpe, men stadig er en smule rosa indeni.
  10. Krydr med salt og peber.
  11. Vend de afkølede, men ikke kolde, kartofler sammen med dressing, radiser i skiver og sukkerærter.
  12. Servér i kolonihaven hurtigst muligt.