Mirza Ghasemi med safranris

16x9
Mirza Ghasemi med safranris. Foto: TV 2 / Go' morgen Danmark
Grad
Let
Pers.
6

Tilberedning

  1. MIRZA GHASEMI: Start med at pille hvidløg og pres dem med en hvidløgspresser.
  2. Svits hvidløgene på panden med olivenolie og gurkemeje. Skær tomaterne i små stykker og kom dem på panden med hvidløgene.
  3. Skræl auberginerne og kog dem møre i 6-7 minutter. Mos dem efter kogning.
  4. De kogte og mosede auberginer blandes med tomater og hvidløg og varmes igennem i godt 5 minutter. Smag til med salt og peber.
  5. Pisk æggene og hæld dem på. Læg låg på gryden og kog retten stille og roligt i 5 minutter. Serveres med safranris.
  6. SAFRANRIS: Skyld risene og lad dem stå i salt og varmt vand i 2 timer.
  7. Kom vandet i en gryde og få det op at koge. Dræn risene, kom dem i det kogenede vand og lad det koge cirka 15 minutter. Dræn risene i en si og kom koldt vand på.
  8. Kom gryden tilbage på blusset og tilsæt 3-4 spsk olie og 3-4 spsk vand. Skræl derefter et par store kartofler, skær dem i mellemtynde skriver og læg dem i bunden med risene oven på.
  9. Når risene begynder at dampe, tilsæt smørret og skru temperaturen ned under halv blus og lad det stille og roligt simre i 20 minutter.
  10. Inden servering opløses lidt safran i en kop med 4 spsk varmt vand, der blandes med en lille smule kogte ris, der bliver gyldne, og som bruges til pynt på retten.