Livsstil

Mozzarella-ostecreme med udbenede kyllingelår og fladbrød

Sværhedsgrad
Let
Personer
4
Tid
45 min

Tilberedning

  1. Cremet mozzarella:
  2. Riv mozzarellaerne på et groft rivejern.
  3. Kom i en skål med fløden, og mix det rundt i cirka 30 minutter, så osten kan absorbere fløden.
  4. Smag til med olivenolie, salt og peber. Hak tomaterne, og kom dem ovenpå sammen med kapers.
  5. Fladbrød:
  6. Rør gær ud i vand og mælk.
  7. Rør lidt mel, salt og sukker i gærblandingen.
  8. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, og rør, til dejen er smidig.
  9. Lad dejen hæve 15 minutter.
  10. Del dejen i fire stykker, og rul dem ud til store boller.
  11. Lad dem hæve i 15 minutter.
  12. Steg dem på begge sider i olie.
  13. Kyllingelår:
  14. Kyllingeoverlår udbenes: Læg et snit langs benet på begge sider – og træk benet ud af overlåret.
  15. Herefter bankes de flade til maksimalt en centimeters tykkelse og steges på pande med olie, salt og peber i cirka fem minutter på hver side ved middel varme, til de får en god stegeskorpe.
  16. TIPS: Hvis du ønsker at partere en hel rå kylling:
  17. Fjern lårene. Læg et snit mellem bryst og lår.
  18. Sådan fjernes lårene: De kan enten tilberedes hele eller deles i overlår og underlår.
  19. Knæk låret ud til siden, og skær ned mellem knoglerne.
  20. Skær aldrig direkte i knoglen – sørg for altid at skære imellem, så gå efter leddet og brusken.
  21. Hvis du vil dele over- og underlår: Læg et snit i knækket mellem overlårsknoglen og underlårsknoglen, og skær igennem.
  22. Skær brystet fri: Der ligger et brystben i midten. Skær langs brystbenet i begge sider, så kniven følger benet.
  23. Du kan mærke, når du kommer til vingen – der skal kniven lige ned om, og så er brystet fri.
  24. Vær opmærksom på ikke at ramme knogler og brusk – mest for knivens skyld.
  25. Brug samme fremgangsmåde på den anden side.
  26. Der vil sidde lidt kød tilbage på skroget, som du med fordel kan plukke og bruge i hønsekødssuppe, hønsesalat med mere.
  27. Skroget kan fryses, og når du har tre-fire skrog, kan du koge fond eller suppe på dem.