Nøddekaramel-tærte med citron-creme fraiche

16x9
Billede på vej. Foto: TV 2
Grad
Mellem
Pers.
12
Tid
150 min

Tilberedning

  1. MØRDEJ: Kom alle ingredienserne i en røreskål, og ælt dem ultrakort sammen til en ensartet dej. Stil dejen koldt i 1⁄2 time.
  2. Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mere mel, og for form eller formene. Der kan bruges én 25 cm. tærteform m. løs bund, ELLER 12 stk. 7,5 cm. tærteforme m. løs bund. Pres dejen godt ud i kanterne, og tryk formene af for overflødig dej. Gem den overskydende dej i en lille pose til gitterlåget skal laves.
  3. Stil den/de forrede forme i fryseren i en times tid, og stil dem ind i en 180 grader varm ovn, hvor den/de bages direkte fra frost til den/de er let gyldne, men stadig kun halvbagte. (6-10 minutter afhængigt af hvilke forme du anvender).
  4. NØDDEKARAMEL: Kom sukker, honning, fløde og smør op i en lille gryde, og kog det under omrøring til en gylden karamel - 115 grader (brug et termometer). Tag gryden af varmen, tilsæt de grofthakkede nødder og lad karamellen svale en anelse.
  5. Stryg nøddefyldet tyndt ud på den/de forbagte mørdejsbund(e) i et glat lag med en palet. Rul den overskydende dej ud i lidt ekstra mel igen, og skær en halv cm. tynde strimler med en klejnespore. Læg dem som et fint ’fletmønster’ som låg, og bag tærten igen i ved 180 grader, til låget/lågene bliver let gyldent, 8-12 minutter. Hold godt øje. Tag tærten/tærterne ud af ovnen, og lad den/dem forblive i formen/formene, mens de køler helt af.
  6. CITRON-CREME FRAICHE OG ANRETNING: Befri den/dem fra form/formene. Pisk den kolde creme fraiche kort op. Vask citronen, riv det yderste lag fint og pres saften fra den halve citron igennem en sigte ned i cremen. Tilsæt salt og rør det godt sammen. Kom en rund, glat tyl op i en engangssprøjtepose og sprøjt fine ’bomber’ af citron-creme fraiche på hvert stykke tærte. Afslut fint med urter og/eller spiselige blomster.